JS: Kendt ansigt tilbage til Fuglebakken!

Som tidligere annonceret stopper Birger Fosdal som assistenttræner for JS. Han har valgt at bruge mere tid med familien, hvor han i 2021 også skal være far igen. Stort tillykke fra hele Fuglebakken!Vi takker Birger for en fantastisk engageret og loyal indsats, og håber stadig at se ham omkring JS og Fuglebakken, dog i en mindre rolle.Det er samtidig en fornøjelse at kunne meddele, at vi har hentet Nikolaj ”Beast” Møller tilbage til Fuglebakken KFUM i rollen som assistenttræner for JS og som solid sparringspartner for Mads Berg.Sportschef Hansen udtaler:”Vi er meget glade for, at vi igen har tilknyttet Beast som træner i Fuglebakken. Han bliver en vigtig brik i vores ambitiøse projekt og setup i JS-truppen.Her skal han være i tæt sparring med cheftræner med Mads Berg, og sammen skal de bygge videre på vores stabile rejse – og sammen med gutterne gøre alt hvad der er muligt, for at spille om en plads i Danmarksserien til efteråret!Vi ved hvad Beast tilfører, nemlig dedikation, grundighed, seriøsitet, vindermentalitet og en generelt meget høj fodboldfaglig tilgang. Han har igennem det sidste år tilegnet sig stor viden og erfaring i rollen som cheftræner for VSKs JS-hold. Det bliver en fornøjelse, at få ham tilbage i klubben.”

”Nikolaj Beast” udtaler: Jeg er glad for, at jeg har fået muligheden for at blive en del af Fuglebakken igen. Jeg har haft en god tid i VSK, hvor jeg har lært meget, og hvor jeg har mødt mange gode mennesker. Da muligheden opstod for at arbejde sammen med Mads Berg med henblik på at få holdet i DS, takkede jeg ja. Jeg er kommet for at bidrage på et hold, som i forvejen kører rigtigt godt. Jeg ser frem til den nye sæson.

“Byd Beast varmt velkommen hjem til Fuglebakken!

Comments are closed.