Flemming Rasmussen er afgået ved døden.

Efter længere tids sygdom, sov Flemming ind torsdag d. 28/2.

Flemming var i en lang årrække en kæmpe kapacitet for vores moderklub Aarhus KFUM, og har sidenhen været det i vores støtteforening DOT.

Flemming var en vellidt og loyal ungdomsleder i mange år, og han lagde et kæmpe arbejde i, at vores ungdomsmedlemmer fik de bedst mulige forhold. Flemming var primus motor på udlandsture for klubbens ungdomshold, og han sendte ti år i træk ungdomshold til Italien og Holland på fodboldture.

Flemming var en stædig mand, som ikke gik på kompromis med sine standpunkter. Det gjorde ham til en forrygende ungdomsleder, som gik forrest når der skulle arbejdes, og en benhård samarbejdspartner, som var med til at få det bedste frem i alle han var sammen med.

Flemming var i 15 år kasserer i støtteforeningen DOT, hvor han var med til at rejse mange penge til klubben og var i høj grad medvirkende til, at vi fik bygget eget klubhus på Højlyngen. 

Flemming bisættes 6/3 kl. 12.30 i det lille kapel på Vestre Kirkegård.

Vores varmeste tanker til Flemmings familie, og vores største tak til Flemming.

ÆRET VÆRE FLEMMINGS MINDE!

Comments are closed.