Fodbolden ruller igen: Tilmeld dit barn til sommerens fodboldskole i Fuglebakken KFUM Århus

Vi er glade for, at store og små fodboldspillere nu løber, dribler, griner og sveder ude på banerne igen – det er der mange, der har glædet sig rigtig meget til. Det har vi også. 

Vi glæder os også over, at det tegner lyst for afholdelsen af vores fodboldskole i uge 27.  Hvis corona-situationen og udrulningen af vaccinerne kører efter planen, bør sommerbolden nemlig ikke være i fare.  

Derfor sætter vi snuden i sporet og fortsætter planlægningen af klubbens fodboldskole med masser af tid til fodbold og venner. 

Vi vil opfordre jer til at få tilmeldt jeres børn og unge snarest muligt, så I er sikre på at få plads på vores fodboldskole. 

Vi følger naturligvis situationen nøje, og ændrer noget sig i forhold til udgangspunktet her, får I hurtigst muligt nærmere info om det. Skulle det utænkelig ske; at corona får skudt fodboldskolen til hjørne, får I selvfølgelig jeres penge igen. 

 Vi håber at se jer alle! 

Tilmelding sker på følgende link:

https://fodboldskole.dbu.dk/for-deltagere/tilmelding/?id=6415&fbclid=IwAR25uzZ8d9Nh0t0KJFjZELjEss1Z9ejMDSOIK6aZ4DQtoK0Kw-KgY3ihQ54

Comments are closed.