FAQ

Indmeldelse
Du tilmelder dig i en af vores afdelinger, hvorefter vi sætter dig ind på det rigtige hold (efter køn og alder). Er man ikke registreret medlem (indmeldt), kan man ikke kobles på holdkort og dermed ikke spille kamp.

Betaling/kontingent
Første gang du skal betale kontingent, modtager du en mail med et betalingslink. Når du betaler tilmeldes dit betalingskort samtidig til en abonnementsordning. Det betyder, at kontingenter fremover automatisk trækkes på dit betalingskort. Der kan anvendes VISA-kort og Master Card.
Du modtager en mail 7 dage før trækningen.
Betingelser for abonnementsordning fremgår af betalingsvinduet.
Dette forudsætter, at din profil i MIT DBU eller DBU Kluboffice altid er opdateret med de rigtige oplysninger omkring dit medlemskab. Det er dit eget ansvar, at din mail er opdateret.

Hvis jeg skifter mail
Selvom du efter første betaling skifter mail, trækkes fremtidig betalinger fortsat. Du vil blot ikke modtage en notifikationsmail om betalingen.

Hvad hvis jeg melder mig ud eller får nyt betalingskort?
Hvis du melder dig ud, inden der opkræves kontingent, trækkes der naturligvis ikke nogen penge fra dit kort?
Hvis du får nyt betalingskort, modtager du igen en mail med et betalingslink. Her kan du så betale, og dit nye kort tilmeldes automatisk abonnementsordningen.

Hvad sker der hvis man ikke melder sig til/betaler med Online betalingen:
Så vil man ikke kunne spille kampe og træne, da alle der ikke betaler indenfor betalingsfristen automatisk bliver blokeret fra at kunne sættes på holdkort (DBU KAMPKLAR) og det eneste der kan fjerne blokeringen er en indbetaling af kontingent via kort

Er det sikkert?
Ja, dine kortoplysninger modtager hverken Fuglebakken KFUM Århus eller DBU. De behandles fortroligt og sikkert af QuickPay, der står bag betalingsløsningerne.

Kan jeg undgå abonnementsbetaling?
Nej, bestyrelsen har besluttet, at alle medlemmer betaler via abonnementsordning. Det valg er truffet for at gøre det nemmere for dig som forældre eller spiller. Derudover minimere det den tid, vi ellers skal bruge på at rykke folk for betalinger.

Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte klubbens kassere Michael Nielsen 52910491, hvis du har spørgsmål.

Comments are closed.